Historien om BCD

BCD blev stiftet 19/6-05, da vi var nogle personer, som mente at det var på tide at få en mærkeklub for Buicks. Interessen for Buick klubben var stor fra start, specielt set i lyset af at der i start/midt 90érne blev gjort et tilsvarende tiltag, som fik en kort levetid.

Klubben er hovedsageligt i kontakt med sine medlemmer ved hjælp af vores hjemmeside, Facebook og telefon, da vores medlemmer er spredt over hele Danmark, lige fra Flensborg til Skagen, Fyn og Sjælland, vi dækker det ganske land. Der er samtidig en stor aldersspredning både på bilerne men også på medlemmerne, den ældste Buick i klubben er fra 1908 og den yngste fra 1995, vores ældste medlem er lige omkring 70 og den yngste først i tyverne. Vores primære mål er at hjælpe hinanden med teknisk bistand, hvor finder man reservedele, afgifter osv. Det går efter devisen: der er altid et medlem et eller andet sted, der har et svar på netop mit spørgsmål.

Vi holder et årligt Buickmeet, som foregår henholdsvis på Sjælland, Fyn og Jylland. Derudover møder vi jo også hinanden ved diverse træf rundt om i landet om sommeren.

I den tid BCD har eksisteret, er vi mange, der har haft stor glæde af den viden, der er i klubben, så det gælder bare om at bruge klubbens medlemmer.

Det var lidt historie og facts om BCD, mød op til vores træf eller mød vores medlemmer rundt om i landet.

Er der ellers noget vi kan hjælpe dig med, eller du bare har et spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os, det kan du gøre under kontakt.

Joomla Tutorials for Beginners